Så langt tilbage jeg kan huske, har jeg haft et ønske om at ændre vores fælles virkelighed til det bedre. Det har jeg forsøgt ad forskellige veje gennem tiden. Mit møde med arkitekturen blev på overraskende vis "vejen, ad hvilken ..."

Ved at i praksis skabe rammen omkring livets udfoldelse og samtidig være sig det medfølgende ansvar bevidst, tror jeg, det er muligt at skabe forbedringer af og i vores samfund.

At arkitekturens og samfundets udvikling hænger sammen og afspejler hinanden på godt og ondt, giver faget en enestående dynamik, en bredde og et aldrig entydigt udtryk.